LOADING

Type to search

Børn Strik Strikkeopskrift

Ribvest – både til baby og tumlinge

Dorte okt 10
Share

Reklame: Indlægget indeholder affiliate links

Jeg har været i fuld gang igen. Ribvesten, som jeg har strikket her er efter denne opskrift og ift. den vest jeg strikkede sidst, så synes jeg at opskriften her er lidt lettere at gå til. Den har været relativ hurtig at strikke og tilhører nu en snart 2-årig sød lille pige. Opskriften til denne ribvest er både til baby og tumlinge og selvom det måske ikke lyder af noget særligt, så kan jeg afsløre, at der er masser af opskrifter, der kun går op til 1 år når vi taler ribveste. Og jeg er altså ikke helt der endnu, hvor jeg selv lige kan lave beregningerne på, hvordan jeg får lavet vesten større. Det kommer nok på et tidspunkt, men indtil da er jeg glad for at finde en opskrift, der både henvender sig til helt små og små;).

I forrige uge satte jeg mig tilmed for at få strikket yderligere 2 veste af samme slags, som skulle foræres til de øvrige småfolk i familien. Jeg nåede det næsten:). Den sidste vest måtte dog med posten istedet for at afleveres personligt, men fine blev de nu.

Nå, men lidt om vesten. Det er en helt enkelt ribvest, som først kræver lidt ekstra når man når op omkring stolpen i midten og skuldrene. Det kræver primært, at man lige får parkeret nogle masker undervejs, som skal hvile indtil man skal lave halslukningen i retriller og jeg synes, at stolpen i midten giver et rigtig fint look.

Jeg har strikket de 2 veste i størrelse 2-3 år i yaku uld fra CaMaRose og det giver en let og luftig lille vest og så har jeg syet nogle fine blomsterknapper i, som sidste finish. I forhold til den angivne mængde garn i opskriften, så er der kun behov for 2 nøgler af yaku ulden til opskriften på en størrelse 2-3 år. Den sidste vest jeg strikkede var en størrelse 1-1½ år og den lavede jeg i økologisk uldgarn.

Jeg synes at begge garntyper passer rigtig godt til de fine ribveste. Fordelen ved yaku ulden er, at det tåler vask, mens den økologiske uldgarn skal behandles lidt mere nænsomt, men det er jo lidt smag og behag hvad man er til.

Resultaterne ses nedenfor.

Tags:

You Might also Like

1 Comments

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Stories

Velkommen til Strikkedulles webshop. Her finder du strikkeopskrifter, som jeg selv designer. Håber du kan finde inspiration til dit strikketøj. Afbryd

%d bloggers like this: