Slået op d.

Lækkert strikket halstørklæde til ham

Pindene glødede i sidste uge, hvor jeg havde sat mig for at lave et lækkert strikket halstørklæde til min mand. Jeg besluttede mig for at lave dette halstørklæde i vævestrik i farverne turkis og blå, som jeg synes giver et utrolig flot spil.

Jeg brugte yakuuld (ja, jeg er glad for yakuuld), som er en garn i merinould og jeg strikkede det i dobbelt tråd i begge farverne i en pind nr 4.

Længden på mit halstørklæde blev omkring 150 cm, da min mand ikke er vild med at sno halstørklædet om halsen, men istedet ligger det dobbelt inde under jakken.

Det er nemt at gå til og helt ærligt en smule ensformigt arbejde. Resultatet er jeg til gengæld super godt tilfreds med og jeg vil klart anbefale det som et godt projekt til den lidt mindre erfarne strikkedulle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.