LOADING

Type to search

Strik

Kontrastsweater

Dorte maj 5
Share

Indimellem alle de ting, som jeg selv finder på at strikke helt fra bunden, synes jeg også det er sjovt at kaste mig over andres strikkeopskrifter. Både for at skabe nogle af de mange smukke kreationer der findes rundt om, men selvfølgelig også for at lære og blive inspireret. I virkeligheden er alt der kan strikkes vel mere eller mindre blevet strikket. Så det der er sjovt er jo, hvordan man selv (eller andre) fortolker teknikker, mønstre og metoder ind i en strikkeopskrift.

En af de strikkedesignere, som jeg virkelig beundrer er Petiteknit. Jeg synes at Mette, der står bag, kommer med den ene smukke kreation efter den anden. Derfor var det også oplagt for mig at prøve kræfter med en af hendes mange opskrifter.

Kontrastsweater

For lidt tid siden kastede jeg mig derfor ud i at strikke en kontrastsweater fra Petiteknit. En lækker uld og mohair sweater med nogle fine detaljer i bærestykket. Bærestykket har både teknikker som sadelskuldre, vendepinde og raglanudtagninger og det gør det sjovt at strikke. Når man har strikket bærestykket er resten af sweateren rent rugbrødsarbejde. Rugbrødsarbejde kalder jeg det, når man strikker ret rundt og rundt i kroppen. Jeg synes at forklaringerne der følger med i opskriften er så udførlige, at man sagtens kan tillade sig at kaste sig over projektet selvom man ikke er den allermest garvede strikker. Tip hermed videregivet.

Sweateren skifter farver cirka 2/3 ind i arbejdet. Jeg har brugt en tråd arwetta og en tråd tilia hele vejen igennem og har til de første 2/3 brugt Tilia peach blossom i kombination med Arwetta Strawberry pink. I den nederste 1/3 har jeg brugt Tilia Snow White i kombination med Arwetta French Vanilla. Tilsammen giver det et smukt udtryk og jeg kalder min kontrastsweater for rødgrød med fløde sweateren:-).

Resultatet er ganske lækkert, hvis jeg selv skal sige det og sweateren er lækker at have på. Og selv om det måske ikke er højsæson for mohairsweatre i øjeblikket, så er jeg er sikker på, at jeg nok skal få den i brug hen over sommeren.

Har du også strikket nogle af opskrifterne fra Petiteknit?

Tags:
Previous Article

1 Comments

  1. Pia juni 7, 2018

    Jeg har lige kastet mig over Ingen Dikkedarer – og jeg har ellers ikke strikket efter opskrift i mange, mange år. Den er bare noget så fin, og som du siger, så lærer man en masse af at strikke efter andres opskrifter.

    Svar

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Velkommen til Strikkedulles webshop. Her finder du strikkeopskrifter, som jeg selv designer. Håber du kan finde inspiration til dit strikketøj. Afbryd

%d bloggers like this: