Slået op d.

Basishuen

Jeg elsker at strikke. Det er der vist ingen i min omgangskreds der er i tvivl om. Jeg synes det er fantastisk at kreere og skabe masser af fine klædningsstykker til garderoben. Og jeg nyder at iføre mig mit eget design. Ofte har jeg et projekt på pinden, der kræver adskillige masker. Og indimellem, så nyder jeg at kaste mig over et projekt, der kan afsluttes på ganske kort tid. Basishuen er en af de projekter. Huen er lækker i sit udtryk, helt enkel og super blød. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det bliver en fast del af garderoben i den kommende kolde tid.

Basishuen

Der er ikke så meget hurlumhej omkring basishuen. Det er en ribstrikket hue i dobbelt rib, som giver et lækkert udtryk. Det synes jeg ihvertfald :-).

Jeg har strikket basishuen i én tråd Ellen by Permin og én tråd tynd silk kid mohair fra Sandnes. Ellen by Permin er en af mine yndlingsgarner. Det er en blanding af bomuld og uld. Løbelængden er længere end lang og så bliver slutresultatet når du bruger Ellen by Permin som her, i kombination med silk kid mohair, så super lækkert blødt og let. (Ja, du kan nok høre, at jeg er begejstret :-)).

Huen er strikket rundt på pind nr 4 og i den grønne har jeg suppleret med en effekttråd, Du store Alpakka Bling. Det giver sådan et lidt festligere udtryk og er især et hit blandt mine børn, om end jeg også selv er pjattet med lidt bling i hverdagen.

Basishuen er nem at gå til og kan strikkes helt fra begynderstadiet. Du skal bare mestre ret og vrang, så bliver det en succes.

Du kan erhverve dig en opskrift på basishuen lige her på Strikkedulles webshop.

Rigtig god fornøjelse.

Slået op d.

Sommerstrik #3

En skøn, skøn sommerferie er forbi og hverdagen buldrer derudaf med job, skolestart, madpakker, logistik og alt hvad der ellers følger med i kølvandet heraf. Men inden vi ser alt for meget fremad er her et sidste indlæg om min sommerstrik. For udover sommertoppen, som jeg skrev om her og ingen dikkedarer sweateren, som jeg skrev om her, så er det også blevet til en cardigan og en nederdel.

Nederdelen gled af pindene da vi var i sommerhus ved Vejers strand og har således fået navnet, vejersskørtet. Cardiganen blev til frem og tilbage til Italien og er således i høj grad et resultat af bilstrik. Navn har den ikke fået endnu, men jeg har en ny igang lige nu og hvis jeg bliver helt glad for den, så kommer opskriften ud her på strikkedulles shop.

Vejers skørtet

Vejers skørtet er en helt enkelt nederdel, som jeg har strikket i Sandnes line garn. Jeg er ret vild med line garnet, som giver et dejligt udtryk. Jeg vil gerne udgive en opskrift på nederdelen, men har lige et par stykker mere i pipeline inden jeg sender dem afsted. Men uanset, så vil jeg betegne Vejers skørtet, som et oplagt begynder projekt. Og som man kan se nedenfor, så er den da meget god til ingen dikkedarer sweateren.

Cardigan

Min cardigan er strikket i Ellen by Permin i kombination med tynd mohair fra Sandnes. Ellen by Permin ligger pt meget høj på min favoritgarn liste og jeg er, som nævnt, igang med endnu en cardigan i grønne nuancer. Jeg er kisteglad for min cardigan, som er ret enkel i design. Raglan udtagninger til ærmer, knapløs og med I-cord kant i åbningen. Der skal nok komme en opskrift ud lidt senere på sæsonen. Hvis nogen har lyst til at teststrikke i S og L, så må man meget gerne sige til.

 

Slået op d.

Spring kids på vej

Håber, at I alle har haft en skøn og afslappende påskeferie. Vi endte en smule udfordrede hjemme hos os, da sideruden til vores bil gik i stykker i hejseværket. Det betød nogle aflyste planer og en hel del mere tid på matriklen end først antaget, men heldigvis var der jo solskin i haven en stor del af tiden, så ungerne – mine spring kids – sprang omkring i trampolin, i legehuset, på rulleskøjter og på løbehjul og det samme gjorde en del af naboernes børn, så der var en fantastisk summen af børnestemmer overalt.

Spring kids på vej

Lige inden påske satte jeg gang i et projekt, som virkelig har været sjovt og spændende for mig. Eget design af både t-shirts og shorts til børn. Spring kids kalder jeg det og fællesnævneren er lethed og masser af farver.

Processen

Processen indtil nu har været virkelig sjov. Jeg har fra start haft nogle idéer i hovedet, som jeg har forsøgt at tegne ind i min – efterhånden ret uundværlige – strikkebog. Tegnet og regnet. To ting, som hænger uløseligt sammen i strikkeverdenen. For mig ihvertfald.

Jeg har klikket garn hjem og lavet strikkeprøver. Og så har jeg ellers kastet mig ud i projektet og strikket løs, talt masker, noteret ned, strikket løs igen, talt masker og rækker og noteret ned. Det gør jeg sådan set stadigvæk.

Lige nu tager projektet virkelig form. Jeg har strikket det meste af 2 t-shirts og 1½ par shorts og synes efterhånden at fremgangsmåden sidder i skabet. Der skal stadig tælles og regnes, men det begynder virkelig at ligne noget. Og jeg er intet mindre end begejstret. Både for processen, men også for resultaterne.

Ungerne er begyndt at hive i mig for at få lov til at ibrugtage deres versioner af spring kids, men jeg holder igen. Skal først have alle delene gjort færdig, målt, vejet og des lige før de går videre til faktisk brug. Og med snevejret idag, så gør det nok heller ikke noget, at shortsene lade venter på sig 1-2 uger endnu;).