Slået op d.

Stribet nederdel af restegarn

Jeg har haft sådan en periode, hvor jeg (med rette) har følt for at få brugt en del af de garnrester op, som efterhånden har sig op i mit garnlager. Det er blev til en stribet nederdel af restegarn – blandt andet – og det er altså en rigtig god fornemmelse. At have lavet noget af det jeg havde. Jeg opererer ellers gerne således, at jeg efter et færdiggjort projekt, straks klikker ind på alverdens dejlige garn butikker. Helst online. Kender I det? 🙂

Stribet nederdel af restegarn

Men efter at have samlet en del af den skønne Biella Trio sammen til både springkidsprojektet og til Leas sommerkjole var der altså en del jeg kunne bruge på en stribet nederdel. Sågar til mig selv.

Jeg kastede mig således ud i projektet for ikke så lang tid siden og kunne i sidste uge med stolthed konstatere, at nederdelen nu er klar til brug. Eller næsten klar til brug, for den mangler lige en elastik i løbegangen i taljen, men det er jo en detalje man hurtigt kan fikse.

For en enkelt gangs skyld strikkede jeg bare løs. Uden noter i min ellers så trofaste Strikkedulle notesbog. Så jeg kan desværre ikke gengive opskriften 100% præcist. Men den er strikket i retstrik på rundpind 3 hele vejen igennem. Striberne er helt tilfældige i bredde, men jeg har holdt samme farverækkefølge hele vejen igennem. Jeg har løbende taget masker ud indtil jeg syntes der var tilstrækkeligt svung i nederdelen og jeg har afsluttet med en i-Cord kant, som jeg synes giver et super resultat til en nederdel.

Nederdelen er sjov at strikke og jeg gengiver gerne en mere eksakt opskrift, skulle der være interesse i det.

Projekter hen over sommeren

Men nu skal alt jo ikke handle om restegarn. Ikke helt ihvertfald. Selvom jeg godt nok lige nu er igang med endnu et restegarnsprojekt i form af en t-shirt til min yngste datter. For jeg fik nemlig her i weekenden handlet lidt ind til sommerferien. Man skal nemlig aldrig gå ned på strikkeprojekter. Mine projekter henover sommeren bliver således egoprojekter i form af:

  • En sommertop til mig selv i Sandnes line garn (opskrift finder du her)
  • Ingen dikkedarer sweateren fra Petiteknit (jeg har købt kittet her)

Det er med vilje, at jeg har købt opskrifter denne gang for jeg trænger til inspiration udefra og jeg glæder mig helt vildt til at strikke begge dele.

Har du lyst til at dele dine projekter hen over sommeren, så skriv meget gerne en kommentar nedenfor.

Slået op d.

Kontrastsweater

Indimellem alle de ting, som jeg selv finder på at strikke helt fra bunden, synes jeg også det er sjovt at kaste mig over andres strikkeopskrifter. Både for at skabe nogle af de mange smukke kreationer der findes rundt om, men selvfølgelig også for at lære og blive inspireret. I virkeligheden er alt der kan strikkes vel mere eller mindre blevet strikket. Så det der er sjovt er jo, hvordan man selv (eller andre) fortolker teknikker, mønstre og metoder ind i en strikkeopskrift.

En af de strikkedesignere, som jeg virkelig beundrer er Petiteknit. Jeg synes at Mette, der står bag, kommer med den ene smukke kreation efter den anden. Derfor var det også oplagt for mig at prøve kræfter med en af hendes mange opskrifter.

Kontrastsweater

For lidt tid siden kastede jeg mig derfor ud i at strikke en kontrastsweater fra Petiteknit. En lækker uld og mohair sweater med nogle fine detaljer i bærestykket. Bærestykket har både teknikker som sadelskuldre, vendepinde og raglanudtagninger og det gør det sjovt at strikke. Når man har strikket bærestykket er resten af sweateren rent rugbrødsarbejde. Rugbrødsarbejde kalder jeg det, når man strikker ret rundt og rundt i kroppen. Jeg synes at forklaringerne der følger med i opskriften er så udførlige, at man sagtens kan tillade sig at kaste sig over projektet selvom man ikke er den allermest garvede strikker. Tip hermed videregivet.

Sweateren skifter farver cirka 2/3 ind i arbejdet. Jeg har brugt en tråd arwetta og en tråd tilia hele vejen igennem og har til de første 2/3 brugt Tilia peach blossom i kombination med Arwetta Strawberry pink. I den nederste 1/3 har jeg brugt Tilia Snow White i kombination med Arwetta French Vanilla. Tilsammen giver det et smukt udtryk og jeg kalder min kontrastsweater for rødgrød med fløde sweateren:-).

Resultatet er ganske lækkert, hvis jeg selv skal sige det og sweateren er lækker at have på. Og selv om det måske ikke er højsæson for mohairsweatre i øjeblikket, så er jeg er sikker på, at jeg nok skal få den i brug hen over sommeren.

Har du også strikket nogle af opskrifterne fra Petiteknit?

Slået op d.

Kan sol og strik gå hånd i hånd?

Der er nok mange der forbinder strik med de lidt mørkere vinteraftener, hvor man sidder og strikker varme sweatre til sig selv og familien.

Men kan sol og strik gå hånd i hånd?

Ja, hvis du spørger mig, så kan det i høj grad.

Det gælder jo bare om, at dreje sine projekter væk fra huerne, halstørklæderne og den meget varme uld og så kaste sig over de lettere sommergarner – gerne med bomuld i tråden.

Springkids er jo et meget godt eksempel på et sommersæt, som ikke er for varmt. Og det er allerede testet godt og grundigt af, af mine meget varme børn, som synes sættet er dejligt behageligt og ikke for varmt her i de her første sommerdage, som vi allerede har hilst på. Så hak ved det.

Mine strikkeplaner for den kommende tid

Leas stropkjole

Jeg har masser af planer for strik i den kommende tid. Også strik af mere varm karakter. For lige nu er jeg igang med projekt sommerkjole til min yngste datter. En lilla stropkjole i en blanding af lammeuld og bomuld, som jeg glæder mig til at se hende i om ikke så lang tid. Det er ret meget rugbrødsarbejde. For jeg er oppe omkring de 200 masker pr pind, som primært strikkes ret. Og dermed er det et super godt projekt til sen tv hygge, men også til solnydning på terrassen.

Sommer cardigan

Lea har allerede bestilt sit næste projekt. En cardigan. Jeg strikkede jo denne cardigan til hende sidste sommer, men den gik desværre til i forbindelse med en brand i vores børnehave, så vi har af flere omgange snakket om, at hun snart skal have en ny. Det skal så være en sommercardigan og jeg overvejer lidt at lave den med korte ærmer, så den rent faktisk vil blive brugt på de varme aftener i sommerferien. Det grubler jeg lidt over mens jeg strikker løs på stropkjolen.

Egoprojektet

Endelig har jeg faktisk også i den lidt varmere afdeling indkøbt garn til at strikke kontrastsweateren fra petiteknit.Jeg har egentlig haft den i kikkerten i lidt tid og da der var 25% rabat på garn fra dalsgård garn, så slog jeg altså til. Det haster ikke med denne sweater. Den bliver alligevel lidt for varm til sommer, men jeg glæder mig nu alligvel til projektet og måske det bliver et parallelprojekt til nogle af de andre jeg har i støbeskeen.

Og nu er jeg jo så lidt spændt på, hvad du har på pindene på de solrige dage. Synes du også, som jeg, at sol og strik sagtens kan gå hånd i hånd?

Slået op d.

Spring kids på vej

Håber, at I alle har haft en skøn og afslappende påskeferie. Vi endte en smule udfordrede hjemme hos os, da sideruden til vores bil gik i stykker i hejseværket. Det betød nogle aflyste planer og en hel del mere tid på matriklen end først antaget, men heldigvis var der jo solskin i haven en stor del af tiden, så ungerne – mine spring kids – sprang omkring i trampolin, i legehuset, på rulleskøjter og på løbehjul og det samme gjorde en del af naboernes børn, så der var en fantastisk summen af børnestemmer overalt.

Spring kids på vej

Lige inden påske satte jeg gang i et projekt, som virkelig har været sjovt og spændende for mig. Eget design af både t-shirts og shorts til børn. Spring kids kalder jeg det og fællesnævneren er lethed og masser af farver.

Processen

Processen indtil nu har været virkelig sjov. Jeg har fra start haft nogle idéer i hovedet, som jeg har forsøgt at tegne ind i min – efterhånden ret uundværlige – strikkebog. Tegnet og regnet. To ting, som hænger uløseligt sammen i strikkeverdenen. For mig ihvertfald.

Jeg har klikket garn hjem og lavet strikkeprøver. Og så har jeg ellers kastet mig ud i projektet og strikket løs, talt masker, noteret ned, strikket løs igen, talt masker og rækker og noteret ned. Det gør jeg sådan set stadigvæk.

Lige nu tager projektet virkelig form. Jeg har strikket det meste af 2 t-shirts og 1½ par shorts og synes efterhånden at fremgangsmåden sidder i skabet. Der skal stadig tælles og regnes, men det begynder virkelig at ligne noget. Og jeg er intet mindre end begejstret. Både for processen, men også for resultaterne.

Ungerne er begyndt at hive i mig for at få lov til at ibrugtage deres versioner af spring kids, men jeg holder igen. Skal først have alle delene gjort færdig, målt, vejet og des lige før de går videre til faktisk brug. Og med snevejret idag, så gør det nok heller ikke noget, at shortsene lade venter på sig 1-2 uger endnu;).

Slået op d.

Søde cardigans til pigerne

Reklame: Indlægget indeholder affiliate links

For snart et lille år siden strikkede jeg et par cardigans til pigerne. Det var faktisk i den forbindelse, at jeg fik rigtig gang i strikkerierne derhjemme. Altså, jeg har jo altid kunnet strikke, men der har været mange år, hvor projekterne bare aldrig er blevet gjort færdige fordi – ja fordi livet ligesom har overhalet strikkeprojektet indenom.

Søde cardigans til pigerne

De her cardigans er fra hjertegarns børnehæfte nr. 163 og det er iøvrigt det samme børnehæfte, hvorfra jeg har grundmodellen til min bifrost tunika.

De er lette at gå til og jeg har til mine cardigans brugt merino cotton også fra hjertegarn. Det gør, at de egner sig godt til den kommende (forhåbentligt) varmere periode.

De fine cardigans er hurtigt strikkede og så er de virkelig fine i deres udtryk. Desværre er den ene af mine hjemmestrikkede eksemplarer i mellemtiden gået til, da den befandt sig i mine yngstes børnehave, som desværre brændte ned, så mon ikke jeg ved lejlighed strikker en ny til min yngste datter.

Jeg synes det er cardigans der er perfekte til den kommende overgangstid, hvor ungerne gerne vil løbe rundt i lidt mindre tøj, men hvor det alligevel er godt med lidt lunt på overkroppen.

Slået op d.

Strikkedit og strikkedat: om strikkeprøver og tålmodighed

For lang tid siden forfattede jeg mit første strikkedit og strikkedat indlæg om en strikkekalender jeg havde udarbejdet for at nå i mål med alle mine planlagte projekter inden jul. På det tidspunkt var jeg meget fokuseret på at nå alt det jeg havde sat mig for. Og helt ærligt, så havde jeg lidt (for) travlt med alle mine projekter. Læringen fra dengang er nok, at med mindre jeg modtager en klækkelig belønning, så behøver tempoet altså ikke være helt så højt :-).

Siden da har jeg udarbejdet strikkedulles årstidskalender, som, ikke så meget er en lang, lang liste over projekter jeg skal færdiggøre, men mere et ønske om nogle temaer, som jeg gerne vil nå omkring i løbet af året. Og det har indtil videre fungeret ret fint.

Og sådan lærer man jo noget hele tiden.

Strikkedit og strikkedat: om strikkeprøver og tålmodighed

Dette strikkedit og strikkedat indlæg skal omhandle de meget omtalte strikkeprøver, som indtil for relativ nylig var sådan en lidt hypotetisk størrelse for mig.

Jeg lavede simpelthen ikke strikkeprøver. Hvorfor dog bruge tid på det…

Istedet strikkede jeg bare løs og krydsede fingre for, at størrelserne nok skulle passe. Ofte gjorde de og ja, nogle gange gjorde de bare ikke. hmmmm

Og så en dag besluttede jeg, at jeg ville lave strikkeprøver. Hver gang jeg skulle igang med et nyt projekt med nyt garn og/eller ny størrelse pinde. Og det har jeg faktisk holdt fast i.

Det betyder, at jeg rent faktisk er begyndt at se værdien i at lave strikkeprøver. Det betyder nemlig at jeg kan tilpasse pindestørrelsen om nødvendigt. Og det betyder også, at jeg har langt bedre mulighed for at videregive de opskrifter, som jeg selv finder på til andre.

Strikkeprøver og tålmodighed

Jeg tror, at det der med strikkeprøver hænger ulasteligt sammen med tålmodighed og temperament. Der er formentlig masser af dygtige strikkeduller, der springer helt og aldeles over strikkeprøverne og bare giver den gas. For det er jo langt sjovere at komme igang med det egentlige projekt frem for at bruge krudt på noget så kedeligt som en strikkeprøve.

Men jeg må bare sige, at siden jeg er gået igang med at dyrke strikkeprøver som en disciplin har jeg også besluttet, at se det der med strikkeprøver som en lidt hyggelig del af hele min strikkeprojekt.

Tit kan man jo også lige bruge sin strikkeprøve til at teste mønsteret i en opskrift eller til at tænke opskriften hele vejen igennem. Jeg bruger strikkeprøven til at beregne mål i mine egne opskrifter og selvfølgelig til at tilpasse pindestørrelse i andres og det fungerer rigtig fint.

Strikkeprøvens magiske 10 cm

Når jeg laver en strikkeprøve, så strikker jeg cirka 14×14 cm i det garn og i den pindestørrelse, som arbejdet omhandler. Jeg strikker min strikkeprøve i det mønster, som hovedparten af projektet skal indeholde og jeg sørger for, at der er nogle ekstra centimeter til alle sider, så jeg nemt kan måle 10×10 cm af.

Efter strikkeprøven er lavet vasker jeg den på samme måde, som jeg forventer at vaske mit endelig projekt.

Herefter måler jeg 10×10 centímeter op. Og så er det ellers bare med at tælle masker hen og rækker op. Rækker bruger jeg ikke så meget, men maskerne bruger jeg til at se om jeg holder strikkefastheden i en andens opskrift og til at beregne hvor mange masker jeg skal slå op til en strikkeopskrift, som jeg selv har hittet på.

Og voila, nu kan det egentlige projekt sættes igang. Strikkeprøven på billedet er iøvrigt den jeg lavede inden jeg strikkede ribhuen.

Hvad gør du?

Så nu er jeg jo spændt på at høre, hvad du gør. Hører du til de utålmodige, der bare springer strikkeprøven over og går direkte igang med opskriften eller laver du først din strikkeprøve inden du går igang?