Slået op d.

Bombesweater

Denne bombesweater har været længe undervejs. Det har været sådan et projekt, der konstant har måttet vige når andre har puttet ordrer ind i ordrebogen. Således har jeg imellem de forskellige dele strikket et utal af huer, vanter og des lige. Men i sidste uge besluttede jeg, at nu skulle det være. Ellers ville det bare ende ud i sådan et af de projekter, der aldrig rigtig bliver gjort færdig.

Bombesweateren har været sådan en lidt sjov størrelse. Jeg har undervejs været i tvivl om såvel farve, som form, men nu er den altså blevet sådan her og jeg er mega glad for resultatet. En skøn og varm sweater til at komme igennem vinteren, som i disse dage virkelig bider fra sig.

Har du lyst til at kaste dig over en bombesweater, så kan du finde opskriften lige her. Garnet jeg har brugt er fra garnudsalg. Det er en blanding af deres højlandsuld og deres superkid mohair, som har givet et både lækkert, blødt og florlet resultat.

Bomberne, som jo i høj grad er omdrejningspunktet i sweateren er nemme at strikke. Det tager lidt tid, men de er meget sjove at sidde med og alt i alt er sweateren ret enkel at gå til.

Næste uge byder på vinterferie. Vi skal blandt andet bruge lidt tid ved vesterhavet. Jeg glæder mig til en uges afslapning med ungerne og til at kaste mig over et nyt projekt på pinden.

Vinterferieprojektet bliver en af disse ganni inspirerede sweatre, som skal munde ud i en fødselsdagsgave til min søster. Den har længe været planlagt, men som har været tilfældet med min bombesweater, så har det projekt måtte vige for andre.

Inden jeg kaster mig over den opgave skal jeg dog lige have kreeret en hue til min mand. Han er den eneste der mangler og jeg tænker, at han vil sætte ekstra pris på den nu hvor vi skal blæses igennem ved vesterhavet. Strikkeprøven er lavet og jeg fortæller lidt mere om projektet i løbet af ugen.

En tanke om “Bombesweater

  1. […] Du kan finde meget mere information om min bombesweater lige her. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *